Da Jenni Hiirikoski i april 2004 debuterede ved IIHF Women’s World Championship i Nova Scotia, var hun en 17-årig håbefuld back, Usher toppede hitlisterne, og nutidens Hall of Fame-ikoner som Jennifer Botterill og Jayna Hefford dominerede isen.
22 år senere har samtlige af datidens profiler for længst indstillet karrieren. Men Hiirikoski er her stadig.
Når den 39-årige finske anfører skøjter på isen mod Canada i Finlands sidste gruppekamp ved VM 2026 i Danmark, opnår hun en bedrift, ingen kvinde før hende har præsteret: kamp nummer 100 ved VM. Den finske legende ejede allerede rekorden for flest spillede VM-kampe, men udbygger nu sit eget monument til et hidtil uset trecifret niveau.
“Virkelig? Jeg vidste slet ikke, det var nu,” lyder det med et smil fra Hiirikosk til IIHF.com. “Det lyder af meget… Det er en kæmpe ære at få lov til at spille så mange kampe i den finske landsholdstrøje.”
En karriere trods livstruende uheld og skader
Hiirikoskis meritliste er uden sidestykke: Syv gange er hun kåret som VM’s bedste back, fire gange udtaget til turneringens All-Star-hold, og to gange har hun modtaget prisen som bedste back ved De Olympiske Lege.
Vejen til de 100 kampe har dog været brolagt med dramatiske prøvelser. For få år siden slap hun med nød og næppe med livet i behold, da en modstanders skøjteklinge skar hendes hals op under en slutspilskamp i Sverige. Siden holdt hjerteproblemer hende ude i månedsvis, og da hun gjorde comeback ved OL i Milano Cortina 2026, brækkede hun hånden på en skudblokering.
Netop derfor værdsætter anføreren hvert eneste sekund på isen i Danmark:
“Jeg sætter virkelig pris på hvert eneste minut, jeg får derude, og jeg prøver bare at nyde det. Vi har et fantastisk hold, og det er skønt at være sammen med pigerne,” forklarer hun og peger på kærligheden til spillet som drivkraften bag de 22 år på absolut topniveau:
“Hemmeligheden? Det er nok bare, at jeg stadig elsker at spille og hele tiden blive bedre. At kunne teste mig selv mod de bedste og forsøge at være den bedste udgave af mig selv. Det er nok det hele.”
