Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

14 nederlag i streg i Esbjerg: Vildt vestjysk mareridt for Metal Liga-klub

Rødovre Mighty Bulls har tabt 14 kampe i træk i ordinær spilletid i Esbjerg, skriver Skudzonen efter det seneste 1-5-nederlag i Metal Ligaen.

Rødovre Mighty Bulls har overordentlig svært ved at få noget som helst med hjem fra det vestjyske. Det seneste 1-5-nederlag mod Esbjerg Energy markerede således den 14. kamp i streg, hvor Esbjerg snuppede samtlige tre point i ordinær spilletid i det indbyrdes møde. Det skriver Skudzonen.

De seneste fire sæsoner i træk har sjællænderne forladt Esbjerg pointløse ved samtlige tre årlige besøg, og lægger man den sidste indbyrdes duel fra 2021/22-sæsonen samt søndagens opgør oveni, er stimen oppe på 14 vestjyske sejre i træk.

Selvom stimen er opsigtsvækkende lang, er der fortsat et stykke op til de vildeste stimer i dansk ishockeyhistorie. Herning menes at sidde på rekorden for flest indbyrdes sejre i træk i ordinær spilletid med hele 24 triumfer over Frederikshavn i perioden fra 1990 til 1998, herunder fire møder i slutspillet, før nordjyderne i slutspillet 1998 omsider fik tvunget en semifinale ud i overtid.

Rungsted tegner sig samtidig for en bemærkelsesværdig tidsmæssig rekord mod Aalborg: Såfremt man måler på uafbrudt spil i den bedste række, vandt Rungsted over en periode på 13 sæsoner fra 1991/92 til 2003/04 samtlige 20 indbyrdes opgør i Hørsholm i ordinær spilletid mod aalborgenserne.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder