Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

5 hurtige: Josefine Jakobsen

Josefine Jakobsen – Djurgårdens IF

Hvad er din største hockey oplevelse?

Det er lidt svært at vælge. Jeg har haft mange fantastiske oplevelser gennem årene, derfor er det svært at pege på en specifik oplevelse. Jeg har vundet tre svenske mesterskaber, hvor det andet mesterskab i 10/11 var meget specielt, da jeg scorede det afgørende mål i overtid. OL-kvalen var også fantastisk og så selvfølgelig selve OL. (Landsholds mæssigt er OL helt klart den største oplevelse). Jeg kan heller ikke komme udenom mine år i USA på college, det var toppen af poppen, når det gælder kvinde ishockey, alt var professionelt. Forhold og ressourcer jeg ville ønske jeg kunne have hele min karriere.

Hvem er den bedste spiller du har spillet med?

Jeg har spillet med mange fantastiske spillere. Men det er helt klart Michelle Karvinen, Jocelyne Lamoureux og Monique Lamoureux fra tiden jeg spillede i USA.

Og imod?

Nu fik vi æren af at spille mod Canada for ikke så længe siden. De er sindssygt gode allesammen, men Marie-Philip Poulin er bare en liga for sig selv.

Hvis ikke du havde spillet hockey, hvad havde du så lavet?

Det ved jeg faktisk ikke, men da jeg var yngre ville jeg være maler eller fysioterapeut.

Har du et forbillede, hvem?

Jeg har altid været betaget af Sidney Crosby og Patrick Kanes måde at spille ishockey på. Crosbys playmaker skills og Kanes teknik. På senere år har jeg beundret min bror Julians ihærdighed og disciplin i alt han gør.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder