Yannick Vedel – Rungsted Seier Capital (Gentofte, Odense, Herlev og SønderjyskE)
Hvad er din største hockey oplevelse?
At vinde NAHL på hjemmebane i Fairbanks, der var GOD stemning i hallen kan jeg røbe.
Hvem er den bedste spiller du har spillet med?
Hvis man ser bort fra en enkelt landsholds slutrunde med stjerner som Ehlers eller Bjorkstrand og kigger over en hele sæson, så må det enten være Cody Kunyk eller Matt Prapavessis. Folk der altid var frie og ville have pucken. Nemme og sjove at spille sammen med. Og søde mennesker oveni!
Og imod?
Spillede mod Mackinnon da vi var henholdsvis 16 og 15, det var vanvittigt. Tror han snittede 4-5 point mod os og vi var top-10 hold i amerikansk High School ishockey rangeringer på det tidspunkt. Usmagelig god til ishockey allerede dengang.
Hvis ikke du havde spillet hockey, hvad havde du så lavet?
Ingen anelse, men tænker jeg ville hygge mig noget mindre med det end med mit nuværende arbejde.
Har du et forbillede, hvem?
Det er mange jeg ser op til, men jeg har ikke ét decideret forbillede. Jeg prøver tit at tage lidt egenskaber og kopierer fra forskellige mennesker der er værd at emulere.






























