Igen i denne weekend er der ni kampe på programmet i 1. Division. Efter Frederikshavns og Rungsted sejr, henholdsvis torsdag og fredag, er der i teorien kun kamp om den sidste plads til slutspillet.
Favoritterne til den sidste plads er på nuværende tidspunkt Vojens IK og Amager Ishockey. Begge har 36 point og henholdsvis 4 og 2 kampe i hånden i forhold til de nærmeste forfølgere, Odense IK og IK Århus. Netop Vojens og Amager spiller to kampe i denne weekend. Amager skal på en svær tur til Herning, mens Vojens for besøg af først Rødovre og sidst Herlev.
I den anden ende kan Herning teoretisk sikre sig 1. pladsen i rækken med to sejre i denne weekend over Amager Ishockey. Esbjerg IK kan dog fortsat bringe lidt spænding ved, at besejre Herlev og Rødovre. Gentofte er oversiddere i denne weekend og kan derfor ikke ligge yderligere pres på Herning IK og Esbjerg IK.
I den midterste del af slutspils billedet befinder Rungsted IK, AaB Ishockey II, Rødovre SIK og Fr. havn IK sig. Rungsted IK bragte sig med gårsdagens sejr sig op på 4. pladsen med 50 point, kun tre mere end Fr. havn IK på 7. pladsen. Rungsted IK og AaB mødes i dag i en direkte duel om 4. pladsen. Rødovre SIK gæster Vojens og Esbjerg, mens Fr. havn tidlig lørdag aften gæster CPH Hockey/Gladsaxe. AaB lukker weekenden med et besøg hos netop CPH Hockey/Gladsaxe.
Et kort overblik over kampene i denne weekend kan ses herunder.
Lørdag
Rungsted IK – AaB Ishockey II, kl. 12.15
Esbjerg IK – Herlev IK, kl. 15.30
Vojens IK – Rødovre SIK, kl. 15.45
CPH Hockey/Gladsaxe – Fr. havn IK, kl. 18.15
Herning IK – Amager Ishockey, kl. 19.15
Søndag
Esbjerg IK – Rødovre SIK, kl. 10.00
CPH Hockey/Gladsaxe – AaB Ishockey II, kl. 10.30
Vojens IK – Herlev IK, kl. 10.45
Herning IK – Amager Ishockey, kl. 13.30






























