AL-Bankligaen ligges til side, og de 3 point byttes ud med en pokal, og så er vi ellers klar til finale ishockey. Det er lørdag aften, at KVIK Hockey Arena i Herning danner rammen om en festlig begivenhed, i den danske ishockey sæson, nemlig finalen i AL-Bank Cuppen 2012. Finalen i år står mellem Blue Fox fra Herning, og AaB ishockey fra Aalborg.
AaB har spillet sig frem til finalen, ved at besejre Copenhagen Hockey i kvartfinalen, og derefter ved at slå de regerende pokalvindere fra SønderjyskE ud i semifinalen. Især semifinale kampene mod SønderjyskE var imponerende af AaB, i det de vandt dem begge to. Nu står de røde fra AaB så i finalen, og er klar til at prøve at hente pokalen hjem til Aalborg, ligesom de gjorde i 2005.
AaB kommer ind til kampen med masser af selvtillid, efter 4 sejre i streg. Udover de to semifinale sejre over SønderjyskE, er det i ligaen blevet til sejr over Copenhagen, og senest hentede de en imponerende 0-3 sejr på udebane over Rødovre. I kampen mod Rødovre var der debut til klubbens nye slovenske keeper, Gasper Kroselj. Det blev en ganske godkendt debut for ham, i det han altså holdte buret rent.
Så AaB kommer til Herning med sejre, selvtillid, og ingen skader. Der kan ikke være nogen tvivl om, at de røde fra Aalborg er klar til finale ishockey.
På den anden side af isen lørdag, der finder man så hjemmeholdet, og de regerende danske mestre fra Blue Fox. Netop ved at blive mestre sidste sæson, sikrede de sig hjemmebanen i finalen. Er det så en fordel, det kan kun tiden vise. En ting er i hvert fald sikkert, der skal præsteres på et helt andet niveau, end tilfældet var i seneste hjemmekamp, mod Odense. Der skal findes meget mere vilje, meget mere fart, og meget mere idefyldt ishockey, hvis denne Pokal skal lande i Herning, for første gang i 14 år.
Blue Fox har næsten hele holdet til rådighed, i det kun Anders Poulsen sidder ude, så der er strenge nok at trække i, hos hjemmeholdet. Blue Fox har jo også lige vist, i de 3 kampe som gik forud for Odense kampen, at de sagtens kan spille flot og sikkert ishockey. Så lad os håbe, og tro på, at kampen mod Odense, bare var en på alle måder, rigtig off day, og at det nu tilhører fortiden. For som vi sagde før retur semifinalen i Esbjerg, er der nogen som kan komme tilbage, er der nogen som kan glemme hvad der er sket, og så bare spille ishockey, og lave resultaterne, så er det Blue Fox.
Vi har for lidt over 120 dage siden haft valg i Danmark, det var medrivende, der blev gået til det, alle gjorde hvad de kunne for deres side, og afslutningen blev tæt og spændene. Nu står vi så med endnu et spændene opgør foran os, og igen er det de blå mod de røde, så er spørgsmålet bare, hvem som vinder denne duel.
AaB hiver ikke så ofte titler hjem, så der er ingen tvivl om, at de rigtig gerne vil have fingrene i pokalen. Blue Fox har ikke altid satset på pokal turneringen, men når man nu står i en finale, så kan man vel lige så godt gå efter den, alt andet ville da være mærkeligt. Nu står der som sagt en del pokal i det flere meter lange pokalskab på KVIK Hockey Arena, men lige nøjagtig denne pokal, har altså ikke været at finde i Herning, i 14 år. Mon det ikke er på tide at få den på besøg igen.
Vi kan kun opfordre alle til at møde op på KVIK Hockey Arene denne lørdag, og vær med til at gøre det til en festlig dansk ishockey dag. Holder du med Blue Fox eller AaB skal du selvfølgelig møde op, for at støtte dit hold, og hjælpe dem med at få pokalen i hus. Men er du mere neutral, så er du stadig mere end velkommen, da dette på mange måder bare er en fest dag, hvor danske ishockey fans kan mødes, og have det sjovt sammen, over en ”lille” ishockey finale.
Det er lørdag d. 04/02 at der er AL-Bank cup finale mellem Blue Fox og AaB ishockey, på KVIK Hockey Arena i Herning. Den første puck smides kl. 18.00






























