Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

En arbejdshest forlænger

En arbejdshest forlænger

Pressemeddelse:

Rækken af kontraktforlængelser fortsætter. Søren Pedersen har således fornyet sin aftale.

20-årige Søren Pedersen har måske ikke trukket de store overskrifter i den brede offentlighed, men hans stærke tovejsarbejde har været medvirkende årsag til den markant forbedrede, og nu også matchvindende, bredde på holdet.

Derfor er det med glæde at vi i dag kan meddele, at den vestjyske center har forlænget sin kontrakt for yderligere en sæson, og dermed bliver den sjette mand på holdkortet for den kommende sæson.

– Jeg er meget tilfreds med at Søren har valgt at forlænge. Han har taget større og større ansvar i løbet af sæsonen, og er vokset til at være en vigtig defensiv brik. Vi håber at kunne udvikle hans spil yderligere, for han er fortsat ung og besidder en rigtig god arbejdsmoral, udtaler Bulldogs-boss Pär Johansson.

Søren Pedersen kom til Odense i sommers efter at have trådt sine barneskøjter i Esbjerg. Ved siden af ishockeyen læser han økonomi på Syddansk Universitet.

– Jeg er rigtig glad for at være her. Det er gået godt på isen, og det glæder jeg mig over at være en del af. Det er min ambition at spille mig i de tre første kæder fremover, og bygge videre på de takter, jeg har vist de seneste måneder, udtaler Søren Pedersen.

Søren Pedersen står inden aftenens møde med sin barndomsklub noteret for 39 Bulldogs-kampe, hvori det er blevet til to scoringer og to assister.

Kontraktforlængelsen er betinget af, at Odense Bulldogs får licensen fornyet til den kommende sæson. I parantes bemærket er dette gældende for alle klubber, idet processen i forhold til licensansøgning til den kommende sæson slet ikke er sat i gang nu.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder