Torsdag aften blev AL-Bankligaens play off 2011/2012 skudt igang. Hjemme på KVIK Hockey Arena tog Blue Fox imod Esbjerg. Gæsterne stillede op til kamp uden den skadet Casper Santanen, samtidig afsonede den canadiske back Mike Egener sin sidste karantæne dag, i denne omgang. Hos Blue Fox havde man håbet at få både Anders Poulsen og Antti Hölli klar til kamp. Men det var kun lykkedes med først nævnte. Kampsponsoren denne aften i Herning var KVIK
1. Periode: Kampen var knap nok sat igang, før Esbjerg fik chancen i powerplay. Det skete da Pisar helt uprovokeret skød pucken ud af spil. De fik dog kun omkring et minut, for så måtte Ferguson også ud og sidde. Men det var Esbjerg som startede klart bedst. De var meget hurtigere på jernene end Blue Fox, og meget mere aggresive. De var over hjemmeholdet konstant, og pressede Blue Fox til at lave fejl. Esbjerg spillede super flot ishockey, med masser af bevægelse, og mange hurtige og præsise førstegangs afleveringer. Det var en fornøjelse at se på Esbjerg spillerne.
Efter godt 8 minutter kom de også fortjent foran. I powerplay spillede de Blue Fox helt tynde, og så kunne Tommi Laine smadre pucken op i nettaget. Smukt mål. Esbjerg kunne ikke helt holde niveauet, og Blue Fox kom bedre med. Det var godt ishockey, masser af fart, og frem og tilbage. Der skete virkelig noget på hele tiden.
Mod slutningen var det mere hjemmeholdet som fik spillet, og med 6 minutter igen kom udligningen. Lasse Lassen skød på mål, og den så ud til at gå forbi. Men så valgte Christian Møller at prøve og gribe pucken, hvilket ikke lykkedes. Han fik den derimod til at skifte retning en smule, og så fik den ind. Ikke super godt af Møller. Spillet var lige resten af perioden, med et lille overtag til Blue Fox. Med 12 sekunder tilbage fik Esben Nielsen fra Esbjerg en udvisning, så Blue Fox kunne starte anden periode med 1.48 i powerplay. 1-1 efter første periode.
2. Periode: Spillet var lige sat et gear eller to ned, fra starten af perioden. Det var lidt som om, at begge hold havde fået at vide, at de lige skulle holde sig lidt tilbage. Det var Blue Fox som hurtigst fik overtaget, og det overtag havde de næsten igennem hele perioden. Man fik held med at neutralisere gæsternes farlige førstekæde, og så så man netop det, som der er blevet snakket om. Nemlig at det så er lidt begænset hvad de har offensivt at byde ind med, pointmæssigt. De kom selvfølgelig frem et par gange, men Pisar var på sin plads.
Men det var altså Blue Fox som var bedst, og efter lidt over 6 minutter tog de føringen, på et perlemål. Lassen spiller pucken op til Jason Walters, som kommer afsted i en to mod en situation, sammen med Thomas Spelling. Han spiller pucken på tværs til Spelling, som spiller den tilbage igen. Så er Møller helt væk, og Walters kan let ligge pucken ind.
4 minutter senere blev det 3-1. Walters laver en aflevering fra egen zone, som ligger lige på bladet af Thomas Spelling. Alene med Møller er han sikkerheden selv, og sætter skiven helt op i krydset. Så tog Esbjerg time out. Det udlignede kampen lidt mere, og spillet gik nu lidt frem og tilbage. Esbjerg var flere gange helt inde under Pisar, hvor de både slog og skubbede til den slovakiske keeper. Men helt uforståeligt, blev der ikke dømt udvisninger.
Det blev der derimod mod Blue Fox. Først måtte Walters ud, og et sekund før pausen var det Patrick Bjorkstrand. Begge udvisninger var meget tynde, set i forhold til hvad der blev begået mod Pisar. Men nu kunne Esbjerg altså starte tredje periode med 1.59 i powerplay. 3-1 til Blue Fox efter anden periode.
3. Periode: Esbjerg startede altså perioden i powerplay. Men som set så ofte før, så er det svært at starte en periode i powerplay, og de fik heller ikke noget ud af det. Det var en spillemæssigt rolig periode, hvor Blue Fox stillede sig længere tilbage, og var rimelig tilfreds, mens Esbjerg skulle jagte en scoring. Men med en førstekæde som blev lukket ned, så havde de ikke meget at komme med, og der kom aldrig rigtig spænding igen. Esbjerg kom kun frem til 6 afslutninger, og de blev aldrig virkelig farlige.
Der begyndte at komme flere og flere fustrationer til syne hos gæsterne, som spillede hårde og hårde. Der var flere gange optræk til udvisninger, men af en eller anden grund, så mente dommerne at Esbjerg skulle have en kamp, med det nok laveste antal udvisnings minutter i sæsonen. Godt 6 minutter inde i perioden blev kampen lukket, da Thomas Spelling let kunne ligge pucken i nettet til 4-1.
Det hjalp ikke på gæsternes spil, og de gik flere gange i ryggen på deres modstandere, både ude ved banden, og på åben is. Med et halvt minut igen, skete så det uundgålige. Esbjerg gik igen alt for hårdt til den, denne gang var det Patrick Bjorkstrand. Så blev det for meget for Mitch Ganzak, som gik ind og lod handskerne tale. Der var lige et signal der skulle sendes til gæsterne, i kan ikke bare gøre hvad der passer jer.
Det betød at der opstod et slagsmål, som udmyntede sig i 3 x 2+2. Ganzak var den ene, og han blev klappet ud i straffeboksen, da det var meget populært at gå ind og vise, at de store gæster, ikke kan opfører sig som det passer dem. Ellers var det Simon Ferguson og Kevin McLoud som fik samme straf. Så sad hele banden samlet i straffeboksen igen, det er lidt utroligt at de ikke lærer det. Men Blue Fox forsøgte at omsætte deres 5 mod 3 til mål, men det lykkedes ikke. Derimod måtte Tommi Laine udgå, efter han fik et slagskud fra Thomas Spelling, lige ind på foden. Kampen sluttede 4-1 til Blue Fox.
Blue Fox vandt meget fortjent denne første kvartfinale. Lige pånær de første 13 minutter, hvor Esbjerg total dominerede, så var Blue Fox en meget fin kontrol, kampen igennem. Der er snakket meget om Esbjerg, og deres desciplin. Denne aften så de ud til at holde sig i skindet, men som kampen skred frem, spillede de mere og mere hårdt, og da kampen sluttede, kunne de igen kigge på deres straffeboks, hvor hele 4 spillere sad. 3 af dem er blandt ligaens mest udviste spillere, og der i blandt sad begge deres topscorer. Der er ganske enkelt ikke godt nok, og man må også konstatere, at Esbjerg kan højst sansynligt ikke spille sådan her igen, med andre dommere, uden at det vil koste flere udvisninger. For det er meget enkelt, Esbjerg spiller ikke rent ishockey.
Nu står den så 1-0 til Blue Fox i serien, og på lørdag skal rævene så forsøge at fordoble føringen på udebane. Blue Fox Support arranger tur til Esbjerg. Så skynd dig ind, og tilmeld dig. Næste hjemmekamp på KVIK Hockey Arena er på tirsdag d. 28/02 kl. 19.30, hvor kvartfinale nr. 3 spilles.






























