Tirsdag tørnede Sønderjyske og Herlev sammen i den 3. kvartfinale i SE-Arena, heller ikke denne gang bød kampen på nogen overraskelser, da hjemmeholdet vandt 6-2.
1. periode.
Dagens første periode startede bedst fra SønderjyskEs siden, de kom som vanligt ud med masser af energi og pressede massivt gæsterne, det udløste da også flere store chancer til hjemmeholdet, men i Herlev målet stod Joel Martin en god periode, og i stedet for kunne Tomas Sinisalo i den anden ende gøre det til 0-1 til gæsterne, efter et dumt puck tab af hjemmeholdet i egen zone. Målet til 0-1 gav Herlev blod på tanden og troen på det nærmeste umulige, nemlig at få en sejr, og en udligning i serien med hjem til Sjælland. Men hjemmeholdet lod sig ikke ryste og under 2 minutter senere havde de atter bragt balance i regneskabet, da Christoffer Kjærgaard gør det til 1-1. Et lidt heldigt mål, da pucken rammer en modspiller og glider i mål. SønderjyskEs udligning tog pusten fra gæsterne og hjemmeholdet overtog mere og mere kampen. Efter godt 16 min. spil er hjemmeholdet atter på spil, da Kim Lykkeskov gør det til 2-1, efter en noget spøjs udvisning til gæsterne. Da dommer parret først sender Mikael Wahlberg og Dejan Matejic i boksen, men senere finder ud af at det kun er Mikael Wahlberg der skal afsone 2 min, til stor irritation for gæsterne.
2. periode.
Dagens anden periode starter med chancer til begge hold, men gode målmands præstationer sørgede for at der ikke kom nogle mål i første halvdel af perioden, men efter godt 11min. spil er det Quinn Hancock der gør det til 3-1, efter Daniel Villadsen havde splittet Herlevs forsvar af og sendt Hancock alene af sted mod mål. Nu virkede det som om at gæsterne fra Herlev havde opgivet at få noget med hjem. Og 4 min. senere er det så atter Kjærgaard der er på pletten og gør det til 4-1.
3. periode.
Kampens sidste periode startede bedst for gæsterne, som lægger frem over banen, da hjemmeholdet trak sig mere og mere tilbage, og den situation udnyttede gæsternes Kim Staal da også til at få reduceret til 4-2. Staals reducering gav mere blod på tand til gæsterne, der håbede på at kunne komme tilbage i kampen, men det lykkes ikke for gæsterne fra Herlev at score. I stedet var Dejan Matejic i den anden ende mere heldig og overrumplede med baghånden Joel Martin i Herlev målet til 5-2. Nu lignede det en sikker sejr til Sønderjyderne og 3-0 i kampe, det var man i Herlev lejren også godt klar over, og i de sidste minutter af kampen valgte man at erstatte målmanden med en ekstra markspiller, i håbet om en reducering, men i stedet så kunne Brendan Cook prikke pucken i tomt mål til resultatet 6-2. Men forinden havde Kirll Starkov aftens største chance, da han fra kort afstand ramte blankt forbi det tomme mål.
Dagens spiller SE: Christoffer Kjærgaard.
Dagens spiller Herlev: Joel Martin.
SønderjyskE – Herlev 6-2 (2-1, 2-0, 2-1)
06:10 0-1 Tomas Sinisalo (Puncochar, Johansson)
07:53 1-1 Christoffer Kjærgaard
15:48 2-1 Kim Lykkeskov (Møller, Starkov) PP
31:35 3-1 Quinn Hancock (Villadsen, Damgaard)
34:24 4-1 Christoffer Kjærgaard (Hancock, Andrews)
44:10 4-2 Kim Staal (Evans, Storm)
54:41 5-2 Dejan Matejic (Cook)
58:48 6-2 Brendan Cook (Hancock, Matejic)
Udv.: SE 4×2, HE 5×2 + 1×10 (Sass)
Dommere: Jacob Grumsen & Søren Reis
Tilskuere: 2712
Skud: 31-29 (12-7, 10-9, 9-13)
SønderjyskE fører serien 3-0






























