Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Berry: Jeg vil gerne blive

Berry: Jeg vil gerne blive

Mike Berry, Canada, kom til Rødovre Mighty Bulls halvvejs i sæsonen og producerede 20 point (10+10) i 24 kampe i grundspillet. Indtil videre er det blevet til 4 point (1+3) i slutspillet.

Hockeymagasinet.dk fangede ham umiddelbart efter kampen i lørdags, og spurgte indtil hans interesse for en forlængelse:

“Jeg kunne godt tænke mig at blive her. København er en fed by og Rødovre er en god klub at spille i,” udtaler han og fortsætter: “Jeg har endnu ikke drøftet det med klubben – det bliver efter slutspillet,” udtaler han.

Mike Berry har imponeret både organisationen og fans med sin præstation i face-off cirklen, hvor en af hans store styrker ligger. Den kom også til syne i lørdags, hvor han spillede en fin kamp. Selv siger han om den:

“Vi spillede ikke vores bedste kamp. Nu er det op på hesten igen. Det er som en ny serie nu, og vi skal vinde i Aalborg – det har vi gjort før, og det gør vi igen,” slutter han.

Undertegnet beklager det manglende referat fra kampen, som skyldes tekniske problemer. Skulle heldet være ude for Rødovre, og kamp 7 skal spilles søndag aften 19:30, er Hockeymagasinet selvfølgelig på plads.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder