Det er nok mod de flestes skøn at udnævne Odense til favorit i finalekampene. Ja mange gætter på en kort serie med Herning som vinder. Argumentationen er at Herning allerede har vist sit format ved at eliminere selveste SønderjyskE og et EfB hold der vel spillede noget af sit bedste i den serie.
Omvendt har Odense ikke fået samme kredit for at eliminere Frederikshavn og Aalborg.
I de serier, som i øvrigt gik i 0, var OdB flere gange bagud, endda med 3– to gange imod WhiteHawks, uden at holdet mistede troen på at vinde.
Odense vinder fordi de har en tyrker tro på at de ikke kan tabe. Pär Johansson har formået at puste gejst og selvtillid ind i holdet, og at få holdet til at spille for hinanden, og hvad der er vigtigst; at spille simpelt. Gode udlændinge indkøb der ikke er for gode til at svede blod i Ricci Sundin og Mårs, og som kan afgøre kampe. Når de ikke scorer, så er der bare en dansker der gør det. De er knivskarpe i Power Play, og skal ikke have mange chancer for at score…..Heller ikke mod Pisar. Gotto Eske og Hersby trækker læsset bagude i en noget tyndt backkæde, men slidtagen betyder ikke så meget. Alle er jo fuldt udhvilet.
Odenses største guldkamel er i buret. Det er for mig ufatteligt at en træner og andre eksperter mener at Mustukovs er svag på returene. Ja han giver da mange returer, men de sendes altså ud i områder der ikke er farlige. Jeg har hele sæsonen ment at “Musse” er ligaens bedste GK, og intet har fået mig til at skifte mening, omend Pisar også viser i PO hvad klasse er.
Der er gået humlebi i Odense, og derfor tager de guldet.
