Rødovre kaptajnen Jesper Damgaard holder ikke hånden over holdkammeraten Nathan Lutz og kalder hans opførsel i kampen mod AaB for uaccepltabel. Således udtaler han til TV2 sporten:
“Han er assisterende kaptajn, og i den position skal man ikke gøre sådan noget. For 2 kampe siden fik han matchstraf for at nikke en skalle, så det er ikke godt nok.”
Dermed er Jesper Damgaard meget mere kontant i kritikken af Lutz end Rødovre direktør Billy Adamsen, der overfor sportensverden.dk fortalte, at sagen er blæst op og at man lige skal slå koldt vand i blodet inde man dømmer ham.
Billy Adamsen understregde dog, at han ikke havde set hvad der præcist skete, men at man vil undersøge sagen nærmere og diskutere eventuelle sanktioner på et møde mandag. Du kan læse mere om Billy Adamsens holdning til sagen her.





























