SønderjyskE skal i aften til Rødovre og her er det udeholdet der har revanche tilgode efter at have tabt med hele 4-0 sidst de to hold stødte sammen i netop Rødovre – det er en plet SønderjyskEs vikarierende cheftræner Anders Førster gerne vil have vasket af.
– Ja det er en plet vi gerne vil have vasket af. Selv om Rødovre ligger nummer 9, så skal man ikke undervurdere dem. De er et svært hold at spille imod og så sent som i søndags havde de godt fat i Rungsted og førte 4-2 undervejs i anden periode. Vi skal være fuldt fokuseret og så være klar fra start, for vi ved at Rødovre vil forsøge at tage os på sengen og komme godt fra start. Men er vi fokuseret på opgaven og har arbejdstøjet på, så er der absolut også mulighed for at tage “revanche” fra sidst udtaler Anders Førster til klubbens hjemmeside.





























