Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Boysen scorede og blev kampens bedste i britisk sejr

William Boysen kunne lørdag aften fejre både en scoring, en sejr og en personlig hæder, da Coventry Blaze besejrede Nottingham Panthers med 4-3 på hjemmebane i den britiske Elite Ice Hockey League.

Den danske angriber blev kåret til Coventrys Man of the Match efter opgøret, hvor han var med til at vende kampen med et powerplaymål tidligt i anden periode.

Coventry var bagud 1-2 efter de første 20 minutter, men blot 1 minut og 35 sekunder inde i anden periode sørgede Boysen for udligningen til 2-2. Matthew Gleason og Andrew Nielsen blev noteret for oplæggene.

Målet blev begyndelsen på en stærk periode for hjemmeholdet, der scorede yderligere to gange og gik til den sidste pause foran 4-2.

Nottingham fik reduceret i tredje periode, men Coventry holdt fast og sikrede sig sejren på 4-3.

Boysen sluttede opgøret med ét mål, to skud på mål og en istid på 15 minutter og 21 sekunder. Dertil kom altså kåringen til hjemmeholdets bedste spiller, som Coventry efterfølgende fremhævede på klubbens Facebook-side.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder