LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Jakob Emil Kristensen

Colorado henter Buffalos topscorer

Colorado Avalanche henter Casey Mittelstadt fra Buffalo Sabres i bytte for Bowen Byram.

Forrige års Stanley Cup-mestre Colorado Avalanche opruster sig frem mod slutspillet. Torsdag morgen er det blevet offentliggjort at klubben har hentet den amerikanske angriber Casey Mittelstadt fra Buffalo Sabres.

25-årige Mittelstadt blev draftet som nummer otte af Buffalo i 2017 og har spillet hele sin NHL-karriere hos Sabres. Denne sæson er han intern topscorer på holdet med 47 point i 62 kampe. 

“Hans spil har rykket sig meget de sidste to år. Han er blevet stærkere og har fået mere erfaring og vi tænker, at der kan lægges endnu et lag på hans spil,” fortæller Colorados GM, Chris MacFarland, til NHL's hjemmeside. 

I bytte for Mittelstadt modtager Buffalo den 22-årige canadiske back Bowen Byram, som foruden en Stanley Cup-ring fra forrige år, har et U20-Verdensmesterskab på cv'et. 

NHL's transfervindue lukker klokken ni i morgen aften dansk tid. 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder