I det første af de to opgør i syd, tog Esbjerg alle tre point med hjem fra Vojens, efter en 3-1 sejr over SønderjyskE. I kamp to skulle tingene afgøres i straffeslag. Esbjerg trak det længste strå og tager dermed to point i kampen og 5 ud af 6 point i back to back kampene. Vi har fået en kommentar fra SønderjyskEs Daniel K. Hansen.
Hvordan har du oplevet de to kampe mod Esbjerg?
Jeg synes egentlig det var nogle gode kampe, der blev gået til stålet og spillet noget god hockey.
Hvis du over begge kampe skal give dig selv karakter på en skala fra 1-10, hvor ligger du så?
Jeg vil ikke give mig selv en karakter, men som jeg tidligere sagde må en backs fornemmeste opgave være at vinde sin +/- statistik, og det lykkedes, så jeg er tilfreds med min egen indsats.
I den første kamp havde i fine chancer, men havde svært ved at score. Hvad snakkede i om mellem de to kampe?
Vi snakkede om at vi skulle være skarpere foran deres mål, og komme ind foran deres målmand. Ellers snakkede vi om at vi skulle eliminere de personlige fejl, som kostede målene imod, det lykkedes vi desværre ikke med i kamp to.






























