Live – Mest læste ishockeynyheder

Lasse Mejdahl Christensen

Divisionen: EIK tog første skridt mod finalen

Esbjerg Ishockey Klub tog i dag et vigtigt skridt i semifinaleserien mod Aalborg Ishockey Klub.

Aalborg Ishockey Klub – Esbjerg Ishockey Klub: 0-3 (0-0, 0-2, 0-1)
Tilskuertal: 107

Første periode:
Det var to mandskaber som lige skulle i gang, det var tydeligt at se fra første skøjtetag. Flere gange blev pucken formøblet og smidt væk.
Midtvejs i perioden kom kampens første udvisninger. Der var en til begge hold; Jesper B. Jensen fra AaIK og Kristers Bukšs fra EIK røg begge til nedkøling i to minutter, efter lidt tumult i det ene hjørne.
Der kom tre udvisninger mere i perioden. Jonas Wilquin fik to minutter for hooking, Jacob Møller Jensen for tripping og Sebastian Höll for holding.
Perioden endte uden mål.

Anden periode:
Målene kom til gengæld i anden periode. Edwards Bergmanis fik allerede efter få minutter bragt EIK i front med 0-1. I minutterne herefter stod der EIK på det meste, som blev foretaget på isen – det var såmænd også Esbjergenserne der tog næste udvisning. Sebastian Juhl Nielsen røg ud i to minutter for en holding.
AaIK formåede ikke at udnytte powerplayet, og da det var overstået, skøjtede Olafur Bjorgvinsson ned og scorede til 0-2.
Aalborgenserne troede de havde scoret, men dommeren vinkede med det samme afværgende. Sparket ind, annulleret.
Kristers Bukšs og Lucas Cilan Hjort Jensen kom op og toppes, og fik begge en tur i boksen i to minutter for roughing. Godt et halvt minut senere, røg Tobias Ebener ud for en tripping – i samme ombæring fik han også to minutter for usportslig optræden.

Tredje periode:
Perioden startede med powerplay til AaIK. Det blev heller ikke ligefrem den store forestilling.
Elvis Laškovs røg ud i to minutter for en holding, mens det kort tid efter var Nikolaj Boelsmann Kristensen som måtte en tur i boksen for en cross checking.
Med godt tre minutter igen udbedte AaIK sig en timeout, hvor de samtidig trak målmanden. EIK ramte i første omgang stolpen, men kunne senere gøre det til 0-3 i tomt bur, på et mål af Tobias Ebener.

De to mandskaber mødes igen fredag kl. 19:00 i Granly Hockey Arena til semifinale to.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder