Esbjerg Ishockey Klub – Odense Ishockey Klub: 2-6, (2-0, 0-3, 0-3)
Tilskuertal: 275
Første periode:
Knap var kampen gået i gang, inden Victor Sand hev en to minutters udvisning for en hooking. Herefter bølgede kampen frem og tilbage.
Midtvejs i perioden måtte både Victor Zulow Laursen og Rasmus Knudsen skøjte i hver deres udvisningsboks i to minutter, efter de kom op ad toppes på isen. To minutter for roughing.
Der kom to udvisninger mere i perioden, før målene meldte sin ankomst. Jeppe Bertram fik en to minutters straf for interference, mens Laust Oxenvad røg ud for en holding.
Herefter scorede EIK to gange på ni sekunder.
Sebastian Juhl Nielsen lagde en puck ind foran mål til Victor Zulow Laursen der hamrede den ind til 1-0.
Nærmest samme procedure blev brugt, da Mārtiņš Antons gjorde det til 2-0. Han fik en puck inde foran fra Mārtiņš Antons, som han sikkert eksekverede på.
Anden periode:
Mārtiņš Antons røg i udvisningsboksen i to minutter for en interference. OIKs powerplay varede dog ikke længe, for bare 17 sekunder senere modtog Jonas S. Jakobsen også en udvisning. Han fik to minutter for en high sticking.
Da begge udvisninger var ovre kvitterede Lukas Lundvald Nielsen med en reducering til 2-1 – og hvilken en af slagsen. Lundvald snød godt og grundigt samtlige EIK spillere, da han bevægede sig frem og tilbage bag ved mål, og til sidst tog pucken med frem selv, og satte den ind i nettet.
2-2 scoringen kom da Teis Drachmann Bech Ahernes skud ikke blev blokeret. Returen endte hos Jonatan Plum Sørensen som sendte den i nettet.
Det varede ikke længe inden OIK atter scorede. Jonas Bjerrum sendte et skud afsted som Daniel Lundvald Nielsen rettede af. Den fortsætte ind bag Mathias John Just Petersen.
Lukas Lundvald Nielsen måtte ved periodens afslutning indkassere en to minutters udvisning for en hooking, da han hang lidt for godt fast i Victor Sand.
Tredje periode:
Tredje periode var stadig ung, da Rasmus Knudsen modtog en udvisning for tripping. 29 sekunder var spillet, da han røg i udvisningsboksen i to minutter.
Herefter var der skud på mål i begge ender, mest fra Esbjerg, men det var alligevel Odense der kunne juble højest.
Magnus Møller Østergaard Jørgensen fik ekspederet pucken det sidste stykke vej – i gennem luften – i mål til 2-4.
Det tvang EIK til at trække målmanden. Det udnyttede Lukas Lundvald Nielsen seks sekunder senere, da han gjorde det til 2-5.
Det blev også 2-6 – med målmanden retur – til OIK. Lukas Lundvald Nielsen, Daniel Lundvald Nielsen og Jonas Bjerrum spillede ping pong til hinanden, inden sidstnævnte lukkede og slukkede opgøret.
Serien står nu 1-2 til OIK. Næste kamp spilles på onsdag, kl. 19:30 i Spar Nord Arena.






























