Odense Ishockey Klub – Esbjerg Ishockey Klub: 6-3, (1-1, 3-1, 2-1)
Tilskuertal: 217
Stillingen i serien: Odense fører 0-1 over Esbjerg.
Finalerne i Divisionen blev onsdag aften skudt i gang. EIK, som endte på førstepladsen i grundspillet, møder OIK, som endte på en fjerdeplads.
Der spilles bedst af fem i finaleserien, som for EIKs vedkommende starter på udebane.
Første periode:
Mathias John Just Petersen startede i mål for EIK, mens OIK havde Jonas Rathje Skjoldå på kassen.
Magnus Møller Østergaard Jørgensen fra OIK startede dramaet i kampen, da han scorede til 1-0. Han fik en puck pænt serveret fra Daniel Lundvald Nielsen, som træk pucken med sig fra bag mål.
Herefter begyndte kampen for alvor. Lukas Lundvald Nielsen og Edvards Bergmanis røg begge ud for roughing i to minutter.
Rasmus Knudsen fik fire minutter senere en udvisning for holding, som EIK omsatte til 1-1-målet. Flot sammenspil, hvor Edvards Bergmanis sendte pucken på tværs til Victor Sand, som sendte den i kassen.
EIK fik en holdstraf for at være for mange spillere på isen. Gustav Normann Jepsen skøjtede den tunge vej til udvisningsboksen for at afsone de to minutter.
Slåskamp! Og meget af det. En situation inde foran EIKs mål endte med, at både en OIK og EIK spiller røg ind i målet, hvorefter en slåskamp blandt en masse spillere brød løs. Daniel Lundvald Nielsen fik dobbeltstraf. To minutter for holding og to minutter for roughing.
Lukas Lundvald Nielsen, Tobias Ebener, Victor Juhl Nielsen og Mathias John Just Petersen fik alle sammen to minutter for roughing.
Anden periode:
OIK startede perioden godt ud. 34 sekunder, og så stod der 2-1 på måltavlen. Jonatan Plum Sørensen, som var helt umarkeret, modtog pucken inde foran mål, og eksekverede sikkert.
EIK fik reduceret midtvejs i opgøret. Benjamin Lodberg Jakobsen sendte en puck afsted, som dog blev blocked. Den røg tilbage til Benjamin Madsen, som på flot vis fik sat den ind til 2-2.
Edvards Bergmanis måtte endnu engang skøjte mod udvisningsboksen. Denne gang for en tripping.
Odense fik ikke udnyttet powerplayet, men kunne kort efter udløb gøre det til 3-2. Magnus Rosenørn Boesen sendte pucken hen til Lukas Lundvald Nielsen, som satte den i kassen.
Selvsamme Lukas Lundvald Nielsen måtte under et minut senere skøjte i udvisningsboksen for en tripping.
Laust Oxenvad måtte skøjte samme vej, da han lavede en hooking. EIK formåede ikke at omsætte powerplayet til et mål. Det kunne OIK til gengæld, da de scorede i undertal. Daniel Lundvald Nielsen opsnappede en puck på midten af banen, og skøjtede let og elegant op og smækkede den ind til 4-2.
Daniel Lundvald Nielsen sendte pucken direkte ud over banden, og måtte en tur i udvisningsboksen for forsinkelse af spillet.
Lige inden periode udløb fik Elvis Laškovs en udvisning for tripping.
Tredje periode:
Rasmus Knudsen fra OIK måtte efter fire minutter af perioden en tur i udvisningsboksen for en tripping.
Benjamin Lodberg Jakobsen og Tobias Ebener fik begge en udvisning hver. Førstnævnte for interference, sidstnævnte for tripping.
Victor Juhl Nielsen fra EIK blev sendt i bad. En al for kraftfuld cross checking ved banden gav en 5+game straf.
Med to spillere i overtal fik OIK scoret til 5-2. Jonas S. Jakobsen bankede pucken ind bag Mathias John Just Petersen.
I samme moment som Magnus Rosenørn Boesen fik en udvisning i to minutter for en hooking trak EIK målmanden. Det gav pote, for bare 12 sekunder senere fik Edvards Bergmanis reduceret til 5-3.
EIK tog herefter en timeout i håbet om et comeback. Det lykkedes ikke og Magnus Rosenørn Boesen kunne lukke og slukke til 6-3, på en assist fra Lukas Lundvald Nielsen.






























