Färjestads forward Patrik Lundh er i gang med sin 7. sæson for klubben og har en udløbende kontrakt til sommer. Det er ikke hans primære fokus lige nu, men snakken om en forlængelse af kontrakten er blevet indledt.
“Vi er begyndt at snakke lidt, men der kommer nok flere i fremtiden. Det er som sagt ikke noget jeg tænker på lige nu, selvom der er nogle diskussioner”, fortæller Lundh til VF.
Färjestad ligger i skrivende stund nummer 1 i SHL-tabellen, og ser dermed skarpe ud til det kommende slutspil. Et slutspil, der kan få betydning for, om den 35-årige forward fortsætter i klubben eller ej:
“Det bliver helt vildt vigtigt at vise sig frem, det er den virkelighed, vi lever i. Men samtidig tænker jeg ikke så meget over det, der er et stykke vej endnu”, fortæller Lundh.
Lundh har tidligere i karrieren vundet svensk guld sammen med Färjestad hele 2 gange. Denne sæson står han noteret for 4 mål og 5 assists i 44 kampe.






























