Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Efter klubskiftet er dommen klar fra tidligere Sønderjyske-spiller

Mathias Kløve er faldet godt til i Odense Bulldogs efter skiftet fra Sønderjyske. Den nye forward fremhæver især sammenholdet og kalder truppen slagkraftig.

Mathias Kløve er faldet godt til i Odense Bulldogs efter skiftet fra Sønderjyske.

I en video på klubbens sociale medier fortæller den nye forward, at modtagelsen i den fynske klub har været positiv.

“De første dage har været meget gode. Gutterne har taget rigtig godt imod mig, og sammenholdet her på holdet er fantastisk. Så jeg er glad,” siger Mathias Kløve.

Efter de første træninger har han også fået et godt indtryk af sin nye trup.

“Det er et rigtig slagkraftigt hold. Nogle gode drenge, der bare skøjter derudad. Gode individuelt også og bare klar til at arbejde,” siger han.

Nu venter de første træningskampe, og Kløve ser især frem til igen at komme i kamp.

“Det er mange måneder siden. Jeg glæder mig bare til at spille sammen med holdet, vise hvad man kan og vinde nogle kampe,” siger den tidligere Sønderjyske-spiller.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder