Mike Babcock er et af de helt store trænernavne i NHL. I flere år var han den måske største stjerne på det felt. Han vandt Stanley Cup i 2008 med Detroit Red Wings, og har også ført Canada til fem guldmedaljer. En ved U20 VM. En ved senior VM. En ved World Club og to ved OL.
I alt har han 18 sæsoner som cheftræner i NHL.
Men da han skiftede til Toronto Maple Leafs i 2015, begyndte billedet at krakelere. Han blev den med længder bedst betalte træner i historien, men kunne ikke fører storklubben til tops.
Samtidig begyndte der at komme historier ud om en træner, der var både brutal og meget personlig ved sine spillere. Spillere kom ud med historier om magtmisbrug, hvor det gjaldt om at bryde spillerne ned, og så bygge dem op igen, så personligheden blev som Mike Babcock ønskede det. Men det virkede som om at tiden var vokset fra den slags metoder. Dem finder spillerne sig ikke i mere.
Der er historier Johan Frantzen fra Detroit, der fik et mentalt sammenbrud som følger af Mike Babcocks verbale angreb.
Mike Modano skulle spille sin kamp nr. 1500 i karrieren. En kæmpe milepæl. Men som et led i Mike Babcocks brug af magt, blev han bænket i den kamp, og sluttede dermed på 1499 kampe.
I 2019 hentede Toronto Jason Spezza til klubben. Han er lokal og var det helt store samtale emne før hans debut på hjemmebane. Men han blev så slet ikke udtaget til kampen.
I november 2019 blev han fyret i Toronto, og her troede alle at hans tid i NHL var forbi. Men op til sæsonen 2023/2024 valgte Columbus Blue Jackets at ansætte ham igen. Den ansættelse varede dog kun ganske kort tid. For det første han gjorde var nemlig at bede spillerne om at udlevere deres telefoner, så han kunne se alle deres private billeder igennem.
Han sagde at det var for at lære sine nye spillere bedre at kende. Men det accepterede spillerne naturligvis ikke, og kort efter blev han fyret.
Efterfølgende har spillernes forening, NHLPA været inde og undersøge sagen. De har siden hen kommet med følgende udtalelse:
“Selvom vi fandt beskyldningerne om Mike Babcocks opførsel som cheftræner for Columbus Blue Jackets meget bekymrende, har ligaen besluttet, at der ikke er noget aktuelt grundlag for at begrænse hans ansættelse”
Nu får han altså en ny chance for at vise, at han har lært af fortiden. Edmonton Oilers har nemlig nu valgt at ansætte den 63 årige canadier som klubbens nye træner.
Under billedet kan i se et indslag på lige over ni minutter, hvor man kommer helt tæt på den kontroversielle træner, og hvad han har bedrevet af både godt og skidt.






























