LiveMest læste ishockeynyheder

UdforskVores mest populære nyhedssider

Ishockey

Fysisk stærk hollænder med nordamerikansk erfaring til Esbjerg

Pressemeddelelse:

Esbjerg Energy forstærker sig endnu engang på de defensive positioner. Den 26-årige hollandske back, Mike Dalhuisen, som siden ungdomsårene har spillet i Nordamerika, kan fra sæsonstarten opleves i Granly Hockey Arena.

– Mike opfylder vort ønske on en stor og stærk defensiv back, som samtidigt kan tilføre holdet noget offensivt, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy. – Dalhuisen har spillet college-ishockey for Quinnipiac University, har nu nogle års erfaring fra American Hockey League og East Coast Hockey League og har til stadighed formået at udvikle sit spil fortæller Energy-coachen.

Mike Dalhuisen har repræsenteret Bridgeport Sound Tigers og Texas Stars fra American Hockey League og Stockton Thunder, Cincinnati Cyclones og Idaho Steelheads fra East Coast Hockey League. Han er født I den hollandske by Nejmegen, er 191 cm høj og 98 kg tung.

– Han er samtidig en god skøjteløber, der forstår at rydde op i sin egen forsvarszone. Han spiller det enkle spil med pucken og formår at sende pucken afsted med raketfart når han skyder på mål, fortsætter Mark Pederson. – Endelig er han konkurrence-minded, en god og solid holdkammerat, og så forlyder det, at han er første mand i vægtrummet, tilføjer den 47-årige canadier.

– Vi har kigget lidt på vort mandskab i sidste sæson, og erkendt at vi ved sæsonstart var fysisk underlegne i forhold til topholdene. Vi fik tilført Kyle Wharton i januar måned. Det gav en helt anden selvtillid blandt vore backs og det hjalp vore målmænd rigtigt meget, forklarer direktør i Esbjerg Energy, Søren Mathiasen.

– Vi har ønsket at tilføre holdet et par fysisk stærke spillere som spiller fysisk og som spiller til grænsen. De vil være i stand til at hjælpe specielt vore målmænd, men vil samtidigt med fysikken være til gavn for hele holdet, forklarer Mathiasen.

Mike Dalhuisen har repræsenteret det hollandske landshold i 2010, 2011 og 2012.

Esbjerg Energy har senest forstærket sig med den 27-årige amerikanske centerspiller Mario Lamoureux, og har gennem de seneste uger kunnet præsentere forlængelser med all-star-backen Wade Bergman og altid arbejdssomme Aaron Lee.

Kort om Mike Dalhuisen:

Født: 24/1 – 1989 i Nejmegen.

Position: Back

Højde: 191 cm.

Vægt: 98 kg.

Vil du læse flere nyheder som denne?

Følg os på Google med ét klik på knappen herunder – du bliver her på siden.

Følg os på Google

Læs også

Seneste nyt