Live – Mest læste ishockeynyheder

Frederik Helmer Frandsen

Helten og Skurken: Trépanier show, og skrækkelig fynsk afslutning

Maxims magiske aften endte antiklimatisk i dramatisk mandagsopgør

Hockeymagasinet så med da Aalborg Pirates mandag aften tog imod Odense Bulldogs, i en gentagelse af sidste års kvartfinale for de to mandskaber. Dengang var det fynboerne som gik fra isen som sejrherrer over 5 kampe, og dermed havde piraterne revanche til gode. I det som blev en fysisk kamp lignede det længe at fynboerne igen skulle gå fra isen med en sejr, men på 4 minutter vendte piraterne kampen på hovedet.

Kampen i tal:

Aalborg Pirates – Odense Bulldogs 4-3 (0-1, 1-0, 2-2, 1-0)
16:54 0-1 Maxim Trépanier (Larsen, Kløve)
33:29 1-1 Jeppe Jul Korsgaard (Kvist, Grundtvig)
45:45 1-2 Mathias Kløve Mogensen (Maver, Trépanier)
55:41 1-3 Markus Jensen (Popovic, K Jensen)
56:28 2-3 Alexander Lindelöf (Ladehoff)
59:14 3-3 Jeppe Jul Korsgaard (Lindelöf, Ladehoff)
60:59 4-3 Lucas Andersen (Lindelöf, Kvist)

Udvisninger:

  • Aalborg – 1 X 2 minutter
  • Odense – 4 X 2 minutter

Tilskuertal – 1887

Kampens helt:

Selvom den måske oplagte helt idag var Jeppe Jul Korsgaard, som bragte kampen i overtid med under et minut igen, så er valget faldet på en af gæsternes profiler. Fordi hvilken en kamp Maxim Trépanier leverede idag!

Den tidligere Herlevstjerne annoncerede i den grad sin tilbagevenden til ligaen med en kamp fra aller øverste hylde. Han åbnede ballet med en tidlig kandidat til ugens og måneds mål, da han selv kørte ringe om Aalborg-backerne og satte pucken i netmaskerne.

Samtidig var en evig kilde til uro for Aalborgs backer og var også med til at sætte den afgørende scoring til 1-2 op for Mathias Kløve. Fortsætter tendenserne, så har Odense fået en spiller som i den grad kan afgøre kampe.

Velkommen tilbage til Metal Ligaen!

Kampens skurk:

Den fynske disciplin kostede de fynske gæster to point denne aften. Alt var under kontrol, men pludselig tog fynboerne et par dumme udvisninger. Udvisninger som blev udslagsgivende, da de nordjyske værters powerplay var i en klasse for sig. Der gik ikke lang tid fra udvisningen til at pucken blev smidt ind mod Emil Zetterqvists mål, og her vandt nordjyderne duelerne, og scorede tre returmål.

Den værste stod Didrik Henbrant da han 20 sekunder efter fynske 1-3 scoring tog en noget klodset udvisning for høj stok. Blot 8 sekunder senere fik Alexander Lindelöf reduceret og gav nordjyderne en gylden livline med 4 minutter igen. En livline som værterne tog. Ikke ligefrem en super debut for Henbrant

Kampens øjeblik:

To øjeblikke kommer frem. Det rørende kom først, da hjemmeholdets fans lavede en smuk hyldest til Ronny Larsen i det 13. minut. Den nordjyske sportschef fik for tre uger siden foretaget en bypassoperation og har derfor ikke været til stede i Sparekassen Danmark Arena denne sæson. Fansene har dog ikke glemt deres sportschef, som de ønskede god bedring med et bander og sang i det 13 minut af alle tre perioder.

Kort efter den første hyldest af Ronny Larsen var det dog gæsternes helt, som stod for kampens detalje. Det var ren magi fra Maxim, da han lavede dagens 0-1 scoring, hvor Jonas Brøndbjerg røg i den canadiske karrusel. Trépanier vendte og drejede sig til plads og fik selv lagt pucken ind i to omgange Det er ishockey i højeste kaliber.

Panderynken:

Afslutningen for Odense er bekymrende. Foran med 3-1 med fire minutter igen, skulle det give sejr, men intet fungerede til sidst. Deres pres forsvandt og hvor de tidligere havde vundet alle dueller, så stod de pludselig på flade konvolutter mod piraternes fart. Deres pres hang ikke sammen og i undertal virkede de usammenhængende overfor Nordjyderne. Deres blokader sad ikke, og samtid med at de ikke fik fjernet folk foran mål, var det som kostede dem dagens sejr. En ting de ellers i 56 minutter havde fint styr på.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder