Den canadiske back spillede tre sæsoner hos Aalborg Pirates i Nordens Paris, men siden da har karrieren ført ham rundt i store dele af hockeyverdenen.
I sæsonen 2017/18 begyndte Mark Lefebvres europæiske eventyr, da han skrev under på en etårig kontrakt med Aalborg Pirates. Sæsonen bød på 65 kampe, 19 mål, 33 assists og 16 udvisningsminutter i den røde trøje. Samtidig blev sæsonen afsluttet med både pokaltitel og guldhjelme – bedre kendt som “The Double 2018”.
Efter den succesfulde sæson rykkede han videre til tysk ishockey, nærmere bestemt Krefeld Pinguine i DEL-ligaen. Her spillede han blandt andet sammen med Phillip Bruggisser og Aalborg-favoritten Kirill Kabanov. Det blev til 52 kampe, 3 mål, 20 assists og 20 udvisningsminutter. Klubben sluttede på en 11.-plads og missede dermed slutspillet.
Efter et kort ophold i Tyskland vendte Lefebvre tilbage til Aalborg, hvor han spillede i sæsonerne 2019/20 og 2020/21. Det blev samlet set til 27 kampe, 9 mål, 15 assists og 2 udvisningsminutter. Begge sæsoner blev præget af corona-pandemien, og derfor blev det ikke til det helt store sportsligt. Dog kunne canadieren og Aalborg glæde sig over en sølvmedalje i 2020/21-sæsonen.
Efter opholdet i Aalborg blev kontrakten ikke forlænget, og Lefebvre tog derfor videre til Norge, hvor han skrev under med Stavanger Oilers. Her spillede han blandt andet sammen med den tidligere Rungsted-profil Steve Whitney, og i sin første sæson var han under ledelse af Blue Fox-duoen Todd Bjorkstrand og Lubos Pisar.
I løbet af sine to sæsoner i Stavanger blev det til 106 kampe, 31 mål, 79 assists og 26 udvisningsminutter. Opholdet kastede desuden to norske mesterskaber af sig.
I sæsonen 2023/24 tog han endnu et skridt op ad karrierestigen og skiftede til Ässät i den finske Liiga. Her fik den canadiske back aldrig det helt store gennembrud. Ässät sluttede på en 11.-plads og missede slutspillet, mens Lefebvre noterede sig for 46 kampe, 4 mål, 23 assists og 12 udvisningsminutter i grundspillet.
Kontrakten blev ikke forlænget efter sæsonen, og derfor søgte han nye udfordringer. Valget faldt på Kunlun Red Star i KHL, men heller ikke her blev det til det store gennembrud. Holdet sluttede som nummer ni i Western Conference og kvalificerede sig ikke til slutspillet. Personligt leverede Lefebvre 55 kampe, 4 mål, 8 assists og 10 udvisningsminutter.
Efter opholdet i Asien vendte Martin Lefebvre i denne sæson tilbage til Europa, hvor han tørnede ud for HK Poprad i Slovakiet. Her spillede han blandt andet sammen med den tidligere Esbjerg-import Adam Cracknell. Sæsonen endte med et nederlag i semifinalen, men individuelt blev det til 55 kampe, 11 mål, 25 assists og 12 udvisningsminutter.
Martin Lefebvre står i øjeblikket uden kontrakt, så spørgsmålet er, om vi har set det sidste til ham i Metal Ligaen – eller om et comeback venter rundt om hjørnet.
Du kan se alle hans stats her ⬇️





























