Den 27-årige forward skal fra den kommende sæson repræsentere Eisadler Dortmund, som spiller i den fjerdebedste tyske række.
Kristian Kragh har tidligere også gjort sig på øverste niveau i Danmark, hvor han både har repræsenteret Herning Blue Fox, Odense Bulldogs og senest Herlev Eagles, som han tørnede ud for i 2021/2022-sæsonen.
Efter den ene sæson hos Herlev Eagles valgte Kristian Kragh at tage springet til Frankrig, hvor han i en enkelt sæson repræsenterede Valence.
I de tre foregående sæsoner har den danske forward med stor succes snøret skøjterne for flere forskellige klubber i den fjerdebedste række i Tyskland. Samtidig har Kristian Kragh også noteret sig for 121 point i 69 kampe.
Fremtiden vil vise, om Kristian Kragh kan fortsætte det flotte pointsnit i den kommende sæson, når han skal tørne ud for Eisadler Dortmund.






























