Når Malmö Redhawks den 5. september 2025 kl. 18:30 gæster Holger Danske Arena i Rødovre til en generalprøve mod Linköping HC, er det ikke bare en stærk svensk ishockeykamp, der venter. Det er også et møde, der understreger det tætte bånd mellem dansk og svensk ishockey. Gennem årene har spillere, trænere og talenter krydset Øresund og bidraget til udviklingen på begge sider, og kampen i Rødovre bliver endnu et eksempel på det tætte samarbejde. Hos Malmö Redhawks finder man forward spilleren William von Barnekow med stærke danske rødder. Han ser frem til at give det dansk publikum en god kamp med energi, hårdt arbejde og et stabilt spil.
Hvad betyder det for dig personligt at have danske rødder og spille en kamp i Rødovre?
Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er vokset op i Sverige, men har altid haft en stærk tilknytning til Danmark gennem mine rødder og familie. At få lov til at spille en kamp i Rødovre føles derfor helt specielt – og ekstra stort, når familien er til stede.
Jeg håber, de får en kamp med masser af intensitet og god underholdning. For mit eget vedkommende vil jeg bidrage med energi, hårdt arbejde og et stabilt spil – og selvfølgelig gøre alt for, at vi som hold leverer en stærk præstation.
Jeg begyndte at spille hockey som 4-årig i Limhamn og skiftede som 10-årig til Malmö, hvor jeg har været lige siden og spillet mig hele vejen op til A-holdet. Mine danske rødder har altid været en del af min rejse – både gennem familien og ved at se op til danske spillere, der har klaret sig godt i udlandet.
Mit mål er at tage næste skridt i min udvikling. Jeg vil være endnu stærkere defensivt, men samtidig også bidrage mere offensivt end tidligere. Først og fremmest vil jeg være en spiller, holdet kan stole på i alle situationer.
Jeg er en spiller med meget energi, der arbejder hårdt begge veje på banen. Jeg vil altid gøre alt for holdet, og for at vi skal vinde.
Der venter en aften med intens ishockey, når SHL-hockey bliver spillet på dansk grund. Du kan opleve Malmö Redhawks på tæt hold, når de møder Linköping HC i Holger Danske Arena den 5. september?
Nu er hockeymagasinet også kommet på Instagram, se mere HER.





























