SønderjyskE tager i aften hul på grundspillet, når lokalrivalerne fra Esbjerg Energy kommer på besøg.
Sønderjydernes cheftræner Mario Simioni forventer traditionen tro en tæt og intens affære.
– Der er næsten statsgaranti for tætte opgør når vi møder Esbjerg. Det er jo to hold der begge hader at tabe til hinanden, så jeg forventer at det bliver en tæt og intens affære og forhåbentligt med en masse fans både fra Esbjerg og SønderjyskE.
For os gælder det om at vi overholder vores aftaler og ikke mindst får sat 60 minutters ishockey sammen. Vi skal også op i et højere tempo end vi var i kampen i tirsdags imod Frederikshavn – kan vi det, så ser jeg absolut også gode muligheder for at vi kan få en god start på grundspillet udtaler Mario Simioni til klubbens hjemmeside.





























