Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Metal Liga-kending færdig i Frankrig

Teemu Pulkkinen er færdig i Gap efter en sæson, hvor den tidligere Herning-forward leverede 27 point i den franske Ligue Magnus.

Tidligere Herning Blue Fox-forward Teemu Pulkkinen er færdig i franske Gap.

Den 31-årige finne står dermed uden klub frem mod 2026/27-sæsonen efter ét år i Ligue Magnus.

Pulkkinen spillede for Herning Blue Fox i anden halvdel af 2021/22-sæsonen efter et skifte fra finske Jukurit. Han nåede 15 grundspilskampe for midtjyderne og leverede fem mål og seks assists. I slutspillet blev det til yderligere ét mål i fem kampe.

Efter opholdet i Metal Ligaen fortsatte han karrieren hos GKS Katowice i Polen. Her var han med til at vinde det polske mesterskab i 2023 og scorede det afgørende mål i mesterskabskampen.

Siden fulgte ophold hos Fife Flyers i Storbritannien og JKH GKS Jastrzębie i Polen. For sidstnævnte leverede han 26 mål og 19 assists i 38 grundspilskampe i 2024/25-sæsonen.

Senest har Pulkkinen spillet for Gap, hvor han noterede sig for 16 mål og 11 assists i 39 ligakampe. I nedrykningsspillet fulgte han op med tre mål og tre assists i seks kampe.

Den tidligere Herning-forward har tidligere spillet 64 kampe i den finske Liiga og fire sæsoner i NCAA for University of Nebraska-Omaha.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder