Live – Mest læste ishockeynyheder

Christian Rolund

Mikael Gath: Ingen modstander må kunne “arbejde os ned”

Som optakt til eftermiddagens kamp har DIU bragt fl.g optakt med A-landsholdets træner Mikael Gath.– Det har været to dage med nogle rigtig gode træninger hernede. Jeg er tilfreds med indsatsen og spillerne er stærkt engagerede, siger herrelandstræner Mikael Gath fra Frankrig.

– Vi har selvfølgelig også arbejdet videre med vores spilsystem, og den her gang har vi lagt vægt på spillet MED puck. Vi vil gerne være et offensivt hold, der har pucken så meget som overhovedet muligt – selvfølgelig med respekt for, hvilken modstander, vi møder på dagen.

I dag gælder det slaget mod ærkerivalen Norge, og i en testkamp kan man vel næppe få en mere “rigtig” modstander, hvis motivationen skal være i top. Det er kamp nummer 95 mellem de to nationer.

– Grundindstillingen er, at ingen modstander skal kunne “arbejde os ned”. Indsatsen skal altid være i top, og selv om det er en testkamp, så spiller vi for at vinde. Det gør vi hver eneste gang, siger Mikael Gath.

Der er kampstart klokken 16 og Henrik Bauch er kommentator på Metalligaen.tv.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder