Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Nick Olesen scorede igen

Nick Olesen fortsætter sin fine start på sæsonen i den tjekkiske Extraliga.

DANSKERPOINT: Nick Olesen scorede igen – nu oppe på seks point

Nick Olesen fortsætter sin fine start på sæsonen i den tjekkiske Extraliga.

Onsdag aften kom den danske landsholdsspiller igen på måltavlen, da HC Motor České Budějovice gæstede Sparta Prag.

Olesen sørgede for kampens første scoring efter 12.45 af første periode. Med Róbert Lantoši som oplægger sendte danskeren pucken i nettet til 1-0, og den føring holdt perioden ud.

Sparta fik dog vendt opgøret. Michal Špaček udlignede i anden periode, inden Tomáš Hyka gjorde det til 2-1 tidligt i tredje. Motor svarede tilbage ved Filip Ahl, men blot 26 sekunder senere bragte Devin Shore igen Sparta foran.

Filip Chlapík lukkede til sidst kampen med sin scoring i tomt mål til 4-2.

Olesen kunne dermed ikke forhindre nederlaget, men personligt fortsatte han sin gode sæsonstart. Efter syv spillerunder står den 30-årige dansker nu noteret for fire mål og to assists – seks point i alt.

To af målene og begge assists kom i den vilde 5-4-sejr over Litvínov, hvor Olesen leverede fire point og scorede det afgørende mål blot 29 sekunder før tid.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder