Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Nicolai Weichel: Der findes ikke walk-over kampe

Odense Bulldogs tager i aften en tur til Bitcoin Arena i Hørsholm hvor Rungsted Seier Capital venter. Det er det 4. opgør i denne sæson mellem de to hold, og i de første tre kampe er det endt med to sejre til Rungsted og en enkelt til Odense. Vi har fået en snak med Odenses Nicolai Weichel.

Aftenens modstander er Rungsted, hvad forventer du dig af den kamp?

Jeg forventer, at det bliver en god kamp, mellem to gode hold, hvor vi forhåbentligt trækker det længste strå. Vi skal ud og køre hårdt på fra start af og spille med høj fart og tage initiativ i kampen, for det er der vi er bedst.

Er der noget i som hold har specielt fokus på i øjeblikket?

Vi skal finde tilbage til de ting, der i starten gjorde, at vores special teams var godt kørende. Det vil vi gerne have forbedret i forhold til, hvordan det har været i de seneste 6-8-10 kampe.

Hvad siger du til niveauet i ligaen i denne sæson?

Niveauet er højt, synes jeg. Der findes ikke walk-over kampe, alle kan slå alle, hvilket også er tilfældet fra tid til anden. Så det gælder om at være på i hver evig eneste kamp, ellers risikerer man at tabe. Forskellen på holdene er ikke særlig store, så det er også en tæt tabel, der er lige nu.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder