Der var flere velkendte ansigter på plads, da Odense Bulldogs lørdag morgen var på isen frem mod træningskampen mod Cardiff Devils.
Her blev spillerne nemlig mødt af tre personer med en fortid i Odense.
Den tidligere cheftræner Paul Thompson, den tidligere assistenttræner Niklas Hovivuori og Brandon Estes er alle nu en del af Cardiff Devils og var derfor tilbage omkring deres tidligere klub.
Odense Bulldogs har delt en video fra gensynet på Instagram, hvor man kan se mødet mellem spillerne og de tidligere klubfolk.
Senere lørdag venter selve træningskampen mellem Odense Bulldogs og Cardiff Devils.






























