Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Odense tog to point med hjem fra Aalborg efter overtid

Aalborg pirates bød i aften Odense Bulldogs op til dans i Sparekassen Danmark isarena. Det var ligaens nummer tre og nummer fire, som mødte hinanden.
Første periode endte målløs, men der var gode forsøg i begge ender.Det var Odense der skabte de første chancer, men herefter kom hjemmeholdet godt i gang. Oliver Anker og Mikkel Højbjerg fik testet Stefanos Lekkas i fynboernes mål.
Lidt senere foregik spillet i Aalborgs forsvarszone, her havde Oliver True og Hardarson nogle nærgående forsøg. Det var en lidt speciel periode, hvor de to virkelig så hinanden an og ikke rigtigt fik gang i spillet. 0-0 var stillingen til pausen.

Anden periodes start var præget af icinger til begge hold, inden der kom gang i løjerne.
Det første mål scorede Trevor Gooch efter fire minutters spil. Oskar Drugge, der var meget synlig i dag spillede sammen med piraternes russer Kirill Kabanov Trevor Gooch god inde foran målet. 1-0.

Efter målet holdt piraterne momentum med mange skud på mål uden at sætte pucken helt ind.
Fire minutter efter det første mål blev det til 2-0, hvor svenske Victor Rollin Carlsson fik pucken serveret af Ladehoff. Gummiskiven blev sendt i mål og piraterne førte med 2-0.

Lidt over halvvejs i anden periode begyndte de to hold at spille hårdere, der blev gået til stålet og også over grænsen indimellem.
Emil Marcussen og Nicolai H. Weichel røg i totterne på hinanden, og måtte en tur i straffeboksen begge to.
Odense fik et powerplay, da aalborgspilleren fik to plus to.

Der gik kun 40 sekunder, så sendte Markus Jensen pucken ind bag George Sørensen og dermed udligning til 2-1, efter flot forarbejde af de herrer Igor Merezhko og Gunars Skvorcovs.

Tredje periode var blot 23 sekunder gammel da gæsternes stærke Igor Merezhko, smækkede pucken ind til 2-2. Herefter bed Bulldogs sig fast og havde overtaget nogle minutter.
Efter syv minutters spil ramlede Lasse Bo Knudsen og Mathias Mølgaard sammen i en fight, hvoringen af dem ville give sig, De fik selvfølgelig en udvisning begge to.
De små nærkampe fortsatte kampen ud. Og det ulmede hos begge hold. Der skulle ikke meget til at sindene kom i kog.
Oskar Drugge kæmpede hårdt sammen med Ladehoff og Carlsson i og omkring Lekkas mål, og det lykkedes for Drugge at udplacere fynboernes målmand, så stod der 3-2 til hjemmeholdet.
Fire minutter før tid udlignede Otto Nieminen til 3-3 og kampenkomud i forlænget spilletid.tre et halvminut gik der inden Jesper Thörnberg afgjorde kampen,ogOdense kunne hice to point med hjem til Fyn.

24:41 1 – 0. Trevor Gooch, ass. Kirill Kabanov og Oskar Drugge
28:39 2 – 0. Victor Rollin Carlsson, ass. Tobias Maximilian Ladehoff og Martin Højbjerg.
31:59 2 – 1. Markus Jensen, ass Igor Merezhko og Gunars Skvorcovs.
40:23 2 – 2. Igor Merezhko, ass. Arturs Salija og Sebastian Ehlers.
47:29 3 – 2: Oskar Drugge ass.Victor Rollin Carlsson og Tobias Maximilian Ladehoff
56:10 3 – 3. Otto Nieminen, ass. Gunars Skvorcovs og Sebastian Ehlers.
63:35 3 – 4: Jesper Thörnberg ass. Gunars Skvorcovs og Igor Merezhko

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder