Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Olympisk guldvinder bliver frontfigur for helt nyt PWHL-hold

Ekspansionsholdet PWHL San Jose har sikret sig en af kvindeishockeyens absolut mest lysende stjerner forud for klubbens debutsæson. Den 22-årige amerikanske profil Laila Edwards har mandag sat sin underskrift på en treårig kontrakt, hvilket øjeblikkeligt gør hende til den ubestridte frontfigur for Californien-mandskabet forud for ligastarten til december.

Edwards, som San Jose valgte som fjerdevalg i PWHL-draften, ankommer med et cv i særklasse. Tidligere på året spillede hun en afgørende rolle, da USA sikrede sig OL-guld ved legene i Milano-Cortina med to mål og seks assists i syv kampe. Dertil kommer VM-guld i 2025 og en historisk collegekarriere hos University of Wisconsin Badgers, hvor hun sikrede tre NCAA-mesterskaber på fire sæsoner og samlet leverede 199 point i 151 opgør.

Hos San Jose bliver hun genforenet med general manager og cheftræner Troy Ryan, der tidligere stod i spidsen for det canadiske landshold og Toronto Sceptres, og han sparer ikke på de store ord:

“Vi er begejstrede for officielt at byde Laila velkommen til San Jose og glæder os over, hvad hendes engagement betyder for den fremtid, vi bygger her. Laila er et exceptionelt talent, som legemliggør den karakter, vi værdsætter i vores organisation. Hun har et enormt potentiale, og vi er dedikerede til at støtte hendes udvikling, mens hun etablerer sig som professionel,” udtaler Troy Ryan.

Selv lægger hovedpersonen heller ikke skjul på sin begejstring over det californiske eventyr forud for den udvidede 12-holds PWHL-sæson:

“Jeg kunne ikke være landet et bedre sted eller i en bedre organisation end San Jose. Jeg er utrolig spændt på at komme i gang med arbejdet og komme i gang sammen med denne gruppe,” lyder det fra Laila Edwards.

Med tilgangen tæller San Joses trup nu 14 kontraktspillere forud for åbningskampene mod de øvrige nye ekspansionsteams fra Las Vegas, Detroit og Hamilton.

Første danske landsholdsspiller draftet til PWHL
Årets PWHL-draft skrev også dansk historie. Emma-Sofie Nordström blev den første danske landsholdsspiller nogensinde til at blive valgt i den professionelle nordamerikanske liga.

Tre svenske profiler kan forsvinde midt i sæsonen – PWHL kan ændre alt
PWHL’s voksende styrke mærkes allerede i Europa. Flere svenske profiler kan forlade deres klubber midt i sæsonen, hvis de spiller sig til en nordamerikansk kontrakt.

Mødtes gennem landsholdet – nu har de sagt ja
PWHL’s ekspansion har også flyttet etablerede stjerner mellem klubberne. En canadisk profil skiftede denne sommer adresse – samtidig med en stor privat nyhed.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder