Live – Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Pyroteknik afbrød kortvarigt kampen i Rungsted

Beslutningen om at tænde pyroteknik i hallen betød en kort pause. Synderne fik et par hårde ord med på vejen

For nogle “fans”, blev stillingen på måltavlen fredag aften i Rungsted åbenbart for meget. De tog nemlig den yderst intelligente beslutning at tænde for pyroteknik inde i hallen.

Billeder viser hvordan en flok fans pludselig vælger at smide deres flag, og ud af ingenting tænde for en hel del pyroteknik. Man kan undre sig over, at der ingen vagter er at se i nærheden af episoden. Hverken før, eller mens det står på.

Det fik den helt naturligvis konsekvens at udsynet i hallen blev voldsomt forringet. Det medførte en mindre pause, men spillet blev dog ret hurtigt genoptaget. På tv virkede det yderst mærkeligt, at der blev spillet videre så hurtigt, da det næsten var umuligt at se noget.

Beslutningen fik heller ikke pæne ord med på vejen fra Henrik Bauch, der kommenterede kampen på Direktesport.dk.

Synderne blev kaldt for tågehorn, og ord som både bøde og karantæne blev også nævnt. Man så også billeder af ild der lå tæt på flag lavet af stof, hvilket jo helt naturligt heller ikke er en specielt god kombination.

Det er svært ikke at være enig med ham. Det her er simpelthen så tude åndsvagt, og gavner absolut ingen. Heller ikke deres eget hold.

Det skal blive spændende at se om, og hvis, hvilke konsekvenser det kommer til at få.

Heldigvis er det efterhånden et sjældent syn at der bliver tændt pyroteknik i de danske skøjtehaller.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder