Frederikshavn White Hawks befinder sig i øjeblikket på syvendepladsen i tabellen med 31 point for 26 kampe.
Trods de 31 point, er det endnu ikke blevet til en sejr over et top 4 hold – White Hawks backen Rasmus Søndergaard har et bud på hvorfor det ikke er lykkedes.
– Det er et godt spørgsmål. Kunne jeg svare på det, havde vi gjort det anderledes. Det er nok en kombination af, at de har været bedre end os, og vi har lavet for mange fejl, der har kostet mål udtaler Rasmus Søndergaard til Kanal Frederikshavn.
I et interview med Kanal Frederikshavn glæder Rasmus Søndergaard sig også over tilgangen af den 21-årige schweiziske back Denys Rubanik der forventes at få debut i aften imod Herning Blue Fox – det giver en bedre bredde både til træning og kampe.
I kan læse hele interviewet med Rasmus Søndergaard på KanalFrederikshavn.dk






























