Live – Mest læste ishockeynyheder

Henrik Heisel

Simon Nielsen: Der bliver arbejdet målrettet på mange ting

Igennem tiderne har Herning udviklet flere store ishockeyspillere herunder NHL-keeperen Frederik Andersen og det helt store ikon, der for alvor brød muren til NHL, Frans Nielsen.

Men i løbet af de seneste par år har der er ikke været samme udvikling, og klubben har derfor sat gang i en femårsplan. Ifølge sportschef for Herning Ishockey Klub, Simon Nielsen, skal man dog have tålmodighed, hvad angår resultaterne:

“Vi er to år inde i en femårsplan. Undervejs er der kommet en ny bestyrelse, og der bliver arbejdet målrettet på mange ting. Det her ændrer man ikke bare fra den ene dag til den anden. Tålmodighed er vigtigt. Nu skal de skibe, vi har sat i søen, også lige vise resultater”, fortæller den tidligere Blue Fox-målmand til Herning Folkeblad.

Det er ikke kun en ny bestyrelse der er kommet, men klubben har også fået flere penge at gøre med, og træningerne er blevet optimeret, så alle spillerne får det fulde ud af dem. Det vigtigste for klubben har dog været at se en stigning i antal medlemmer.

Derudover har det også været vigtigt for klubben at fokusere på udviklingen af talenter, der kan klare sig videre og forhåbentligt på højere niveau. Sportschefen understreger dog, at bare fordi de har udviklet sig hos Herning, er det ikke ensbetydende med, at de skal blive hos Herning Blue Fox:

“Men for os er det ikke et succeskriterie i sig selv, at det bliver hos Blue Fox, de fortsætter karrieren. Det kan for vores skyld lige så godt være et andet sted”, fortæller han til Herning Folkeblad.

I sidste ende er det op til spillerne selv, hvor langt de vil nå, for som sportschefen afsluttende fortæller til Herning Folkeblad, handler det om at arbejde hårdt og virkelig ville det.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder