I en tråd på facebook om Blue Fox support formand Kim Torp Jensen der skal cykle 800 km, hvis hans klub får solgt 2300 støtte billetter til på tirsdag, blev Rungsted Seier Capitals direktør Thomas Friberg pludseligt rodet ind i debatten.
Jesper Gade, der er far til Nikolai, var frisk og spurgte Rungsted direktør Thomas Friberg om hvor mange billetter der skulle til inden at han ville løbe 800 km.
Thomas Friberg, der er kendt som en habil løber, greb lynhurtigt udfordringen og lovede at han ville løbe 500 km i løbet af juni måned, hvilket svarer til distancen fra Rungsted til Frederikshavn, om klubbens billetsalg nåede 2000 inden 31/5.
– Løbet vil blive dokumenteret på endomondo.
Det er dog lige gået op for mig at det er seks halvmarathon pr uge i en måned!
Jeg må se at komme i form 😂skriver Rungsted direktøren til hockeymagasinet på en sms.
Pt, er der solgt 1307 støtte billetter i Rungsted.
Vi kan naturligvis kun opfordre folk til at købe støtte billetter i Rungsted, så vi kan få Thomas Friberg hængt op på sit ord og vi går naturligvis ud fra at Jesper Gade løber med for at vise sin support 🙂
Billetterne koster 125,- kr og kan købes HER





























