Live – Mest læste ishockeynyheder

Oliver Otte Okstrøm

Tampa Bay-profil roser Bjorkstrand: Han har været varm

Darren Raddysh er helt vild med Oliver Bjorkstrands niveau for tiden i Tampa Bay Lightning.

Oliver Bjorkstrand spillede en central rolle i Tampa Bay Lightnings sejr mod Buffalo Sabres, da han i tredje periode udlignede på powerplay.

Den danske forward var placeret foran mål og fulgte op på et skud fra blå linje fra Darren Raddysh, som han styrede videre i nettet til 2-2 — et mål, der gav Lightning momentum i en kamp, hvor de var bagud.

Efter opgøret fremhævede Raddysh Bjorkstrands indsats i powerplayet, særligt i perioder uden Brayden Point i opstillingen.

– Han har været rigtig god, sagde Raddysh. Han har været varm, når Brayden Point ikke har været med, fortæller Raddysh i et interview på NHL’s hjemmeside.

Bjorkstrands scoring blev et vigtigt skridt på vejen mod en sejr, som Lightning senere sikrede sig i overtiden.

Den danske forward scorede desuden også i kampen forinden mod Boston Bruins. Læs mere om det her.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder