Vi har i dag været i kontakt med Team danmark og fået følgende kommentar fra sportsdirektør Lars Balle Christensen:
“Konkurrencen i international eliteidræt bliver hele tiden skarpere. Derfor er vi også nødt til at fokusere og prioritere vores indsatser i samarbejde med forbundene. Med afsæt i Team Danmarks strategi og støttekoncept 2025-28 vurderer vi, at ishockeylandsholdet for kvinder ikke opfylder forudsætningerne for at kunne blive indplaceret i et samarbejde med Team Danmark, da det vil kræve et tydeligt potentiale til enten at nå top-8 ved OL eller top 3 til VM.”
Næste store turnering for kvinderne er VM i Division I, Gruppe A i Shenzhen / Kina, hvor de møder Østrig i deres åbningskamp den 13. april.




























