Live – Mest læste ishockeynyheder

Frederik Helmer Frandsen

Helten og Skurken: Skarpheden knockoutede piraterne igen igen igen

I en tæt og flot spillet kamp, viste midtjyderne den skarphed som følger topholdene i ligaen

Normalt er opgøret mellem de nordjyske pirater og de midtjyske ræve noget, man forbinder med topkampe i Metalligaen. To jyske giganter som begge har store traditioner og ambitioner. Dog er det kun de midtjyske gæsterne, som på nuværende tidspunkt er at finde i toppen. Herning ligger nummer et og har fået point i alle kampe. Alt imens har piratskibet har taget massive mængder vand ind i oktober, og det har kostet dem i racet om Final 4, hvor de er under gevaldigt pres. Vi fulgte med fra opgøret i Aalborg, hvor point til hjemmeholdet virkede nødvendigt, for at holde drømmene om Final 4 skulle holdes i live.

Kampen i tal:

Aalborg Pirates – Herning Blue Fox 1-3 (0-1, 1-0, 0-2)
13:40 0-1 Matteus Sönderbom (Uassisteret)
26:06 1-1 Darian Craighead (Jakobsen, Hjort)
49:53 1-2 Mads Larsen (Poulsen, Cibulskis)
59:24 1-3 Kevin O’Neil (Poulsen)

Udvisninger:

  • Aalborg – 4 X 2 minutter + 5×20 minutter til Jonas Brøndberg
  • Herning– 1 X 2 minutter + 5×20 minutter til Anton Linde

Tilskuertal – 2127

Kampens helt:

I en kamp hvor Hernings normalt stærke offensiv ramte dagen trådte de stærke defensive esser frem. Et af disse er Kasper Larsen, som ofte ikke er den af backerne som trækker de største overskrifter, men der bør tales mere om. Trods en alder på 24 år, så spiller backen med en enorm modenhed og ro, som matcher de største veteraner i ligaen. Han kan til tider virke en smule usynlig i en kamp, men det er langt fra en fornærmelse af danskeren. Snarere er det et kompliment, da han ikke laver store fejl i spillet. Det er ikke det spektakulære han laver, men bare korrekte situationer i det meste af spillet. På med pucken hvor han spiller pucken klogt op, og uden pucken hvor han blokere flere skud, og pasninger.

Kampens skurk:

Igen er nordjydernes skarphed skurken som bliver ved med at koste dem dyrt. Præstationen var nok den bedste i sæsonen, og de kæmpede godt mod favoritterne fra Herning. De manglede dog nok engang den nødvendige evne til at fuldende deres gode spil med mål. Flere gange kom de til chancer, men skuddene blev ofte sendt forbi eller over mål, mens de chancer der ramte målet, sad lige på Janis Fecers. Særligt i powerplay manglede de den sidste kvalitet. Uden mål og skarphed i overtal så bliver det sjældent til sejr. Især mod et hold som Herning, som er mestre af en grund. Hold i toppen udnytter deres chancer, mens hold i bunden ikke gør, og idag var det udslagsgivende.

Kampens øjeblik:

Selvom tacklinger og det fysik sil er en naturlig del af sporten i den danske liga, så er det yderst sjældent at man ser en decideret sværvægtskamp i Metalligaen. Normalt bliver det ved tumult og det par skub, men idag en af undtagelserne. Med 4 minutter igen af første periode fandt en kamp sted, som på mange måder var NHL værdig. En duel mellem Jonas Brøndberg og Anton Linde bag nordjydernes mål fik temperamenterne i kog. De to kamphaner fortsatte bataljen længe efter pucken var ude af zonen, og efter lidt frem og tilbage smed de begge handskerne. Over de næste ti sekunder gik de i kødet på hinanden, i en pludselig tirsdags Fight Night i Sparekassen Danmark Arena. Vinderen af kampen må tilskrives Anton Linde, som formåede at lægge den nordjyske back ned til sidst og endda formåede at sikre gæsterne et powerplay.

Slåskampe er ikke hverdag i ligaen, og det er endelig fint. Dog er det en ting som man må sige satte gang i stemningen og var et moment som mange fra kampen nok kommer til at huske den for. Det må ikke ske hver kamp, og lad det bare være unikt når det sker, men det er også en del af det rå spil som giver en masse til en kamp.

Panderynken:

Hvad kan man efterhånden skrive som ikke er skrevet om Aalborg Pirates som panderynken. Idag var meget af det samme. Manglende mål, dårlige afslutninger på kampene, og alt for lidt fra deres imports. Som nævnt var spillet ganske flot, men det er spildte kræfter, når man ikke kan score mål.

Skal jeg forsøge at finde en unik og endnu ikke nævnt vinkel, så kan man gå ind og se på deres spil med 6 mand. Alt alt for lidt er kommet i de situationer og det er kun en gang i sæsonen, det er mundet ud i et pres på modstanderne. Resten af tiden bliver det alt for desperat ishockey. Spil, som giver pucktab fordi man ikke kommer ind som hold, men istedet jagter pucken på egen vis. Disse pucktab giver modstanderne mulighed for at lukke kampen, og det har man set alt for meget i Aalborg i år. Det skal forbedres, da det er et våben, som hold med piraternes ambitioner hyppigt kvitterer på.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder