Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Thomas Lillie: Fansene giver energi, og føles som en ekstra spiller

Der er lokalopgør i nordjylland. Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks møder hinanden to dage i træk. De starter i aften i Aalborg. Vi har fået os en snak med Aalborgs målmand Thomas Lillie.

I skal møde Frederikshavn i et dobbelt opgør. Hvordan tror du kampen udvikler sig?

Jeg tror det bliver en intens kamp, med fantastisk kulisse og to hold der vil kæmpe 100% for at vinde hver nærkamp. Jeg husker fra min tid i Frederikshavn at disse lokalopgør betyder meget for begge klubber, så jeg forventer intensitet.

I disse lokalopgør, hvor meget ekstra giver det at spille på hjemmebane i forhold til udebane?

Det giver i min optik meget, pga publikum kan føles som en ekstra mand på isen og al den energi de skaber, suger man til sig, og gør at man lige kan presse sig det ekstra for at vinde nærkampene.

Hvis du ikke må vælge en Aalborg spiller, hvem i ligaen synes du så er den bedste spiller?

Uha den er svær, jeg synes der er mange gode spillere i ligaen i år. Jeg synes bl.a. at Odense backen Igor Merezkho er dygtig, for at nævne en back da det ofte er angribere der nævnes. Men jeg synes Mathias Bau er svær at komme udenom da han i min optik er den bedste.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder