Et vinderhold skabes ikke kun på isen. Det gør det også udenfor isen.
I Herlev arbejder man lige nu hårdt frem mod den nye sæson. En sæson hvor man nok går med drømme om, lige at tage det sidste skridt, som man var så tæt på i sidste sæson. Her nåede holdet finalen både ved Final4, samt i playoff. Begge gange endte det dog med sølv.
Men nu har spillerne og klubben lagt skuffelsen bag sig, og har fokus rettet fremad.
Udover hård træning, så har Herlev også fokus på det sociale. Det er langt hen ad vejen her man skaber et hold.
Lørdag blev først brugt på en omgang padel, efterfulgt af sjov, hygge, og naturligvis også konkurrencer. Man er vel sportsmand. Sidste del forgik hjemme i haven, under åben himmel. Ud fra det som klubben har lagt op, så ser det ud til at truppen havde en absolut fremragende dag sammen.





























