Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Tysk storklub frygter Herning-overraskelse: De kan helt sikkert spille god ishockey

Eisbären Berlin forventer en tæt og intens CHL-dyst mod Herning Blue Fox, efter begge klubber fredag sikrede sæsonens første point i turneringen.

Efter en intens bustur og fredagens drama i Tjekkiet venter der søndag aften en ny svær Champions Hockey League-udfordring for Herning Blue Fox. Midtjyderne gæster de tyske mestre fra Eisbären Berlin i kultarenaen Wellblechpalast, og hos den tyske storklub er respekten for de danske gæster stor forud for opgøret.

Begge mandskaber fik afværget en decideret CHL-krise fredag aften ved at hente sæsonens første point. Hvor Berlin ovenpå to nederlag i Schweiz besejrede de østrigske mestre Graz99ers med 4-1, sikrede Herning sig sit første point via en sen scoring 19 sekunder før tid og et efterfølgende straffeslagstab mod Liberec. Berlin indtager aktuelt 19.-pladsen med tre point, mens Herning ligger nummer 22 med et enkelt point.

I den tyske lejr tager man absolut intet for givet trods favoritværdigheden, og Eisbären-backen Korbinian Geibel understreger vigtigheden af fuld koncentration:

“Jeg forventer, at det mod Herning igen bliver et tæt og intenst opgør. Vi er advaret; Herning fik også point for første gang i går mod Liberec. De er danske mestre og kan helt sikkert spille god ishockey. Vi skal være klar fra start og holde tempoet højt over hele kampen,” lyder vurderingen fra Geibel på klubbens officielle hjemmeside.

Pucken kastes søndag klokken 18.00 i Berlin, hvor Herning jagter endnu en overraskelse mod den tyske mesterklub.

Herning Blue Fox skriver CHL-historie efter scoring 19 sekunder før tid
Herning fik fredag sæsonens første CHL-point efter Mathias Bau Hansens udligning 19 sekunder før tid mod Liberec, inden tjekkerne afgjorde kampen på straffeslag.

Skuffet Herning-træner trods vild afslutning: Man vinder intet ved at tabe straffedramaer
Garth Murray roste Hernings fight og undertalsspil efter den dramatiske kamp i Liberec, men understregede samtidig, at midtjyderne stadig jagter den første sejr i turneringen.

24 hold er klar – Her er alle deltagerne til Champions Hockey League
Eisbären Berlin er blandt de tre tyske deltagere i årets Champions Hockey League, mens Herning Blue Fox for første gang repræsenterer Danmark i turneringen.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder