Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Blue Fox-kaptajn som tennisstjerne

I sidste uge blev ishockeystaven for en kort stund skiftet ud med tennisketcher

Der var lagt i ovnen til det store tennis-show i Jyske Bank Boxen i Herning, da Holger Rune og Caroline Wozniacki mødte op for at spille showkamp mod ukrainske Elina Svitolina og franske Gaël Monfils.

Inden selve showet mødte de to danske stjerner op i den lokale tennis klub. Her skulle de se faciliteterne, møde et par af spillerne, og naturligvis også en tur på banen selv. 

Her skulle de så duellere mod andre sportsfolk, både aktive og pensionerede, samt nogle sponsorer af Champions Battle 2024, som arrangementet hed. Det var egentlig oprindeligt planen at Frans Nielsen skulle have været der. Men sygdom forhindrede det. I stedet henvendte arrangørerne sig til Morten Poulsen, og Blue Fox-kaptajnen var aldrig i tvivl.

“Jeg blev spurgt dagen før, men skulle kun bruge ganske få sekunder på at sige ja tak. Jeg elsker tennis, og har også spillet det en del i mine yngre dage”

Hvor Frans Nielsen er et kendt navn i andre sportsgrene også, så er der nok knap så mange der kender Morten Poulsen. Men det tog han ikke så tungt.

“Der var sørget for en fin lille præsentation af alle deltagerne. Så alle vidste hvem hinanden var"

Efter nogle hyggelige timer på banen kunne han så gøre status. Havde det været en god oplevelse?

“Det var en fed oplevelse. At møde to af Danmarks største sportsfolk, og tilmed få lov til at spille lidt med dem. Det var en kæmpe oplevelse” slutter Morten Poulsen.

Dagen efter i Jyske Bank Boxen vandt de to danskere hver deres singlekamp, mens deres udenlandske gæster sejrede i double. 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER