Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Historiens største fanzone skal blive endnu større

Det var stort i 2018. Men i 2025 bliver det større

Der er ikke mange der er uenige i, at VM i 2018 var en bragende succes. Men netop det faktum bliver nu brugt som motivation, til at det skal gøres endnu bedre, når det store show vender tilbage til Danmark, og til Herning i 2025. Man ønsker at levere et VM der vil blive husket.

“Når vi spørger folk hvad de husker bedst fra VM i 2018. Så svarer stort set alle sammen vejret. Det er få det svarer sejren over Finland, eller nederlaget til Letland der kostede kvartfinalepladsen. Det overrasker mig lidt” Udtaler direktøren for VM-selskabet, Ulrik Larsen til SportHerning.dk.

Vejret var helt fantastisk i 2018, men man vil gerne huskes for mere. Derfor bliver der arbejdet på flere fronter. Det er ikke alt man kan åbne op om endnu. Men et af områderne er en endnu bedre og større fanzone. Den fra 2018 var historisk stor. Men nu skal den være større.

“Vi vil have en rigtig attraktiv fanzone, og vi vil udnytte, at vi i MCH har masser af plads, så vi forsøger at udvikle på fanzonen og gøre den til en oplevelse for tilskuerne. Der bliver også plads indenfor, hvis nu vejret ikke bliver helt så godt som i 2018, siger Ulrik Larsen”

Man arbejder også på at få etableret en fanzone inde i bymidten af Herning. Så man kan få ishockey-stemning i hele byen.

Et andet område hvor der arbejdes på forbedringer er selve stemningen i hallen. 

"Jeg har haft en god dialog med flere af fanklubformændene i de danske klubber. Og blandt andet efter snakkene med dem er vi kommet frem til, at vi bag det ene mål vil lave et tilskuerafsnit med ståpladser. De her fans vil rigtigt gerne stå op under kampene, som de er vant til i Metal Ligaen, siger Ulrik Larsen.

Ståtribunen kommer umiddelbart til at rumme omkring 1200 tilskuere - eller cirka en 10. del af hallens kapacitet.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER