Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Tidligere Rungsted forward forlænger i hjemlandet trods skadesplaget sæson


Den tidligere Rungsted import, Donát Szita, forlænger i Ungarn. 

Szita kom til Rungsted i sæsonen 2021-22, hvor han blev noteret for 4 mål og 4 assists i 24 grundspilskampe. Efter eget ønske blev forwardens kontrakt med den nordsjællandske klub ophævet, og han afsluttede sæson i Frankrig hos Amiens. 

Siden da har Szita spillet 8 kampe i Polen og ellers kommer han senest fra en sæson i Ungarn for Fehérvár Hockey Academy 19. Denne sæson blev det til 2 mål i 3 grundspilskampe, da forwarden var plaget af adskillige skader. Men alligevel forlænger klubben forwardens kontrakt.

“Mine sidste par år har ikke været særlig lette på nogen måde. Jeg var meget skadet, jeg skiftede hold flere gange, og der var andre ting i mit liv, som belastede mig meget mentalt. Jeg modtog et meget fair tilbud til næste sæson fra FEHA19, og det er jeg meget taknemmelig for”, fortæller Szita til klubbens hjemmeside. 

Kontrakten gælder for den kommende sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER