Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

40-årig nordmand laver landsholdscomeback

40-årige Patrick Thoresen har været en af sæsonens bedste spillere i den norske topliga og vandt for få dage siden det norske mesterskab med Storhamar. 

Nu meddeler Thoresen også, at han er klar til at lave et comeback på det norske landshold. Det bekræfter han over for TV2 Norge. 

“Jeg glæder mig. Det har tændt en glød i mig. Nu har jeg haft en rigtig god sæson i en alder af 40 år, og når landsholdet ser noget i mig og siger, at jeg kan bidrage med noget både på og uden for isen, vækker det følelser, som jeg troede var væk”, fortæller Thoresen. 

Sidste gang veteranen repræsenterede det norske landshold var i 2021-22, hvor han spillede VM i Slovakiet. 

I denne sæson i EHL-ligaen er forwarden blevet noteret for 22 mål og 42 point i 45 kampe. Tidligere i karrieren har han også spillet i SHL med Djurgården, i NHL med Edmonton og Philadelphia samt KHL med Salavat Julajev og SKA St. Petersborg.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER