Mario Lamoureux – Esbjerg
Hvad er din største hockey oplevelse?
Min største oplevelse med hockey var at vinde det danske mesterskab i 2016. At fejre det med fans og byen, det glemmer jeg aldrig. Fremmødet på torvet hvor hele byen sang “going for gold” er et utroligt godt minde for mig. At vinde med den gruppe spillere, der spillede på trods af skader og masser af modgang, at vi alligevel kunne vinde og dele det med fansene var fantastisk. Jeg elsker byen og menneskene i Esbjerg.
Hvem er den bedste spiller du har spillet med?
Det må være Patrick Kane da vi var 17 år. Jeg havde ikke troet han ville blive “hall of fame” spiller. Han var en hurtig spiller der var spændende at se spille.
Og imod?
En af de bedste jeg har spillet imod, det var i college. Det er Ryan Mcdanaugh. En rigtig hård spiller.
Hvad laver du nu?
Jeg bor nu i North Dakota med min kone, 2 døtre og en tredje på vej. Jeg har “Lamoureux Hockey” som er en hockey skole. Om vinteren træner jeg et High School hold og ejer et hockey motionscenter der hedder “Trench training”.
Har du et forbillede, hvem?
Der er nogle vigtige forbilleder for mig. den ene er min far. Han var en hårdtarbejdende arbejder, der prøvede at give hans børn muligheder i livet.
En anden er min college træner Dave Hakstol, som nu er træner for Seattle. han lærte mig meget omkring disciplin, at ofre sig og at gøre sig fortjent til at spille da jeg spillede for ham. Værdifulde lektier der hjalp mig i hockey og livet efter hockey.






























